Tavler skaber orden

Jeg er træt af det roderi, der altid er i entréen, når jeg kommer hjem. Min mands og børns nøgler ligger smidt rundt omkring på skoskabet, vi har stående. Deres sko står alligevel fremme, så jeg undrer mig over, at vi ikke har fjernet den skohylde. Min mands kreditkortholder og mobiltelefon ligger der også. Børnene har smidt deres tasker på gulvet, og hundesnoren ligger som regel også på gulvet. Kunne de dog bare lære at hænge deres ting op lægge dem ind på deres egne værelser eller på kontoret.

Det roder

Her er rodet, og det er ikke særlig rart at komme hjem til. Som regel kører radioen – det er min mand, der sætter den i gang. Det er en blanding af popmusik og nyheder, han hører. Det medvirker til, at jeg bliver lidt sur. Jeg er træt efter en lang dag på arbejdet. Vil gerne komme hjem til et hjem der i det mindste ikke er rodet. Min mand er heldigvis i gang med at lave mad til middagen. Jeg kan lugte, at vi skal have noget med paprika og chili. Lækkert, det er lige, hvad man har brug efter endnu en lang og regnfuld november dag. Måske er det chili con carne. Han laver den bedste. Han putter chokolade i den. Og massevis af grøntsager. Der er fordele ved at være gift med en madglad mand. Han arbejder her.

Vi tager snakken

Vi spiser til middag, og jeg åbner samtalen. Jeg fortæller min familie, at jeg er glad for, at de er så søde, at jeg elsker dem, men jeg vil gerne have, at de hjælper mig på ét punkt: Ryd op efter jer ude i entréen. Jeg er træt af at snuble over sko og tasker, træt af at hamre hånden ned i et bundt nøgler, der ligger og flyder på skohyldens øverste hylde. Den, der ligesom danner en smal bordplade ude i entréen. Ungerne siger, at de nok skal huske det. Min mand siger, at det er da ikke et problem. Han skal nok huske at få orden på det. Han ved, at det har irriteret mig i meget lang tid. Han ved også, at jeg er ked af at skulle være, hende den sure mor.

Elsker tavler – især dem af glas

Vi spiser, ser lidt tv, går i seng, og så er det op næste dag, og den samme hjemkomst: Til en rodet entré. Troede jeg. Men jeg, det hjalp, at jeg skældte lidt ud i går. Da jeg kom hjem, hang der et fint nøgleskab lige over skohylden. Alle havde hængt deres nøgler fint op. Børnene havde husket at sætte skoene på skohylden. Min mands kreditkortholder og mobil, lå ikke på hylden. Noget af en overraskelse. Ved siden af nøgleskabet hænger der en opslagstavle. Sådan en af dem til magneter. En seddel er sat fast på den: ”Vi har ryddet op, og vi elsker dig alle sammen.” Egentlig er jeg jo mere til de smarte glastavler.
Glad går jeg ind til min familie. Lytter til radioen, mens jeg dækker bord. Smiler til min familie, da vi sætter os og spiser resten af chilien fra i går: Tak, skal I have. Alle sammen.

About the author

Written by Birger

Birger skriver og det kniber at følge med, men ordet er hans, og han bruger det.

Comment on this post

No Widgets Added Yet

Please add them in the WordPress admin page under Appearance → Widgets. The widget section is "Blog Widgets".