Catering på topplan

Skov og Stubbs i Aarhus

Nogle gange bliver man altså bare overrasket – og det er jo i sagens natur altid, når man mindst venter det (ellers ville det jo ikke være en overraskelse). Jeg fik i sidste uge mulighed for at prøvesmage maden fra det efterhåndne ganske anerkendte madsnedkeri i det nordlige Aarhus: Stubbs Gastronomi. Du kan se deres FB side her og de har også en ganske glimrende blog kørende her: Stubbs blog.

Firmaet tegnes af kokken Thomas Stubbs, og den tegning gør de altså ganske fremragende. Mere om det lige om lidt.

Deres kontaktoplysninger må du også hellere få i fald, du skulle blive sulten efter at prøve, hvad jeg har prøvet:

Stubbs Gastronomi Mossøvej 2 8240 Risskov Tlf. 22 76 53 67 E-mail info@stubbs.dk

Menuen fra Stubbs i min prøvesmagning

Lad mig med det samme sige, at firmaet ingen anelse havde om, at deres leverance af catering skulle stå for skud i en prøvesmagning – det var blot en ganske almindelig bestilling. Her er, hvad vi bestilte – nemlig deres månedsmenu som her i november ser således ud:

Lækker menu fra Skov og Stubbs

Unghanen var nok den møreste og mest velsmagende, jeg har fået i mange år. Jeg tror kun, jeg har fået bedre unghane i Frankrig – og det var altså på en to stjernet Michelin restaurant. Skal jeg brokke mig over noget, må det være, at der gerne måtte have været lidt flere af de syltede æbler, for de var også helt eminente!

Svinekæberne var en oplevelse – for det er normalt ikke lige den slags kød, jeg ville tænde mest på. Men sjældent har jeg smagt mere velsmagende svinekød, og jeg må nok revidere min opfattelse af det kød, der er på hovedet af en gris. Spidskålen var sikkert god nok, men det bliver aldrig min favorit, så jeg vil undlade at bedømme den, for det vilel ikke være fair over for resten af det yderst vel komponerede måltid.

Cheesecake er en udfordring at servere for mig, der er vant til det bedste af slagsen fra USA; hvor jeg rejser meget. Og jeg må sige, at Stubbs levede op til forventningerne og udfordringen. Den var præcist så cremet, som den skulle være, og de glaserede solbær var himmelske – jeg indrømmer, at jeg aldrig før har fået det til en cheese cake. Men det er ikke sidste gang, jeg får det.

Til slut er der vist blot at bemærke, at de hjemmebagte fuldkornsmuffins var gode – men så heller ikke mere. Det var, som om de ikke helt levede op til resten af standarden. Og her skal det bemærkes, at standarden er sat MEGET HØJT af Stubbs selv. Jeg tror såmænd ikke du kan finde bedre fuldkornsmuffins hos en bager.

Karakter til Stubbs: 5 ud af 5 mulige stjerner for en helt ekstraordinær madoplevelse, som bestemt ikke er, hvad cateringmad normalt er.

 

About the author

Written by Birger

Birger skriver og det kniber at følge med, men ordet er hans, og han bruger det.

One Response

  1. Det lyder meget tiltalende. En nærmere studering af Skov og Stubbs hjemmeside giver mig lyst til at prøve maden. Heldigvis bor min mand og jeg i Risskov. Et pænt tak for oplysningen.

    Reply

Comment on this post

No Widgets Added Yet

Please add them in the WordPress admin page under Appearance → Widgets. The widget section is "Blog Widgets".