Arentzen begejstrer

Pernille – vores datter på 22 år – var på besøg i aftes, og hun fortalte begejstret om et tre dages kursus, hun netop har været på. Hun er uddannet som socialpædagog og har for nylig fået ansættelse på en institution for unge, der har haft en vanskelig opvækst.

På kurset havde hun lært en masse om, hvordan hun i sit arbejde kan tackle forskellige, vanskelige situationer. De tre dage havde været spækket med en lang række foredragsholdere, der hver for sig havde beskæftiget sig med en rækker emner, som er relevante for folk i Pernilles fag.

Hun fortalte begejstret om flere af foredragene, som virkelig havde åbnet hendes og de andre kursisters øjne for nogle sammenhænge, som man måske ikke tænker så meget over i hverdagen.

Men især et af foredragene var hun meget begejstret for. Det var skuespilleren Jens Arentzen, der havde beskæftiget sig med de såkaldt ”skæve” børn og unge. Hans foredrag havde været meget levende, og Pernille mente i hvert fald selv, at hun havde lært en masse. Hun fandt denne side om Jens: http://www.athenas.dk/fdh_arentzenjens.htm

 

Hun fortalte, at Arentzen i sit foredrag havde taget udgangspunkt i sin egen opvækst, der var præget af, at hans mor var psykisk syg. Han havde fortalt meget om de forsvarsmekanismer, der er med til at styre børn og unges reaktioner på forskellige situationer.

Foredraget havde givet Pernille og hendes kolleger en god indsigt i de unges reaktioner, når de føler sig pressede. Det er en forståelse, som hun bestemt mener, hun vil få gavn af i sit daglige arbejde.

About the author

Written by Birger

Birger skriver og det kniber at følge med, men ordet er hans, og han bruger det.

Comment on this post

No Widgets Added Yet

Please add them in the WordPress admin page under Appearance → Widgets. The widget section is "Blog Widgets".